Lovkrav til din bestillingsside: smiley, allergener, priser, gebyrer og samtykke

Mandag morgen, før ovnen er tændt, åbner ejeren af et lille pizzeria sin indbakke. Øverst ligger en anmeldelse fra fredag aften med én stjerne. Gæsten havde lagt en familiepizza til 129 kr. i kurven. Ved betalingen stod der 167 kr.: levering, et kortgebyr og et ekspeditionsgebyr, og ingen af delene var nævnt før det sidste trin. Gæsten skriver, at hun følte sig snydt.

Ejeren bestiller selv fra siden og ser, at gæsten har ret. Leveringsprisen dukker først op ved betalingen. Kortgebyret er en gammel indstilling, ingen har kigget på i et år. Og linket til findsmiley.dk, som hun var sikker på stod der, findes kun på den gamle hjemmeside. Scenen er opdigtet, men hver af de tre fejl har en regel bag sig, og alle tre kan rettes på en formiddag.

Her er reglerne for en restaurants egen bestillingsside samlet ét sted, med kilder. Det er ikke juridisk rådgivning. Reglerne har undtagelser, og er du i tvivl om dit eget tilfælde, så få det vurderet af en rådgiver.

Tjeklisten på én skærm

Kort svar: en bestillingsside skal linke til findsmiley.dk, oplyse om allergener, vise den samlede pris fra start, undlade gebyr på almindelige betalingskort, fortælle hvem du er og spørge om lov, før den sender nyhedsbreve eller sætter målecookies. Resten af artiklen tager punkterne ét ad gangen.

Smiley: et link til findsmiley.dk, dér hvor gæsten kigger

Kort svar: ja, linket skal stå på din bestillingsside. Kravet står i bekendtgørelsen om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater:

Samme paragraf siger, at det tilsvarende gælder, når du sælger på andre digitale platforme end din egen hjemmeside. Dansk Erhverv nævner sociale medier og bestillingsplatforme som eksempler. I stedet for linket må du vise de seneste fire kontrolrapporter, men linket er det enkleste, fordi det altid viser de nyeste.

Hvor er et let synligt sted? Ifølge Dansk Erhverv er det oftest forsiden, og en footer eller header er et godt sted, fordi linket så ses på alle undersider. Har du to adresser, skal der linkes til begge: bekendtgørelsen siger "for hvert kontrolsted". Efter § 26 straffes det med bøde at undlade linket. Kun detailtransportører i risikogruppen "ultralav" er fritaget.

Og den nye smileyordning? Den kom i 2022 og 2023, skriver Fødevarestyrelsen: ingen elitesmiley, tre smileyer i stedet for fire, link fra digitale platforme og et smileymærke med QR-kode i døren i stedet for hele kontrolrapporten.

Allergener: på nettet er skærmen dit skilt

Kort svar: når maden bestilles via en hjemmeside, skal allergenoplysningen også stå dér. I lokalet må du som udgangspunkt nøjes med et skilt om, at gæsten kan spørge personalet. Online er der ingen at spørge.

Styrelsen bruger selv "pizzaen, der bestilles via nettet" som eksempel på mad, der pakkes på salgsstedet efter gæstens ønske. De 14 allergener, tilvalg der ændrer en ret, og hvad reglerne siger om udbringning, gennemgår vi punkt for punkt i guiden om allergener ved takeaway og online bestilling, så vi gentager det ikke her.

Priser og gebyrer: den første pris skal holde

Kort svar: den pris, gæsten ser første gang, skal være inklusive moms og de gebyrer, alle skal betale. Et gebyr, som alle skal betale, hører med i prisen fra første gang, gæsten ser den.

Om momsen er ombudsmanden lige så direkte: det er ikke nok at lægge den til, når varen lægges i kurven på en webshop. Et ekspeditionsgebyr, som alle gæster betaler for at bestille, kan altså heller ikke gemmes til sidste trin.

Levering er anderledes, fordi gæsten selv vælger den. Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 6 skelner mellem den samlede pris "inklusive afgifter" og "alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto". Begge dele skal oplyses, før aftalen indgås, og § 12 kræver, at den samlede pris står tydeligt og fremhævet, umiddelbart før gæsten bestiller.

Én detalje mere: efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 4 skal det "senest ved bestillingsprocessens begyndelse" stå, om der er leveringsbegrænsninger, og hvilke betalingsmidler du tager imod. Leverer du kun inden for fem kilometer, eller tager du kun imod betaling ved afhentning, skal gæsten vide det, før hun har fyldt kurven.

Kortgebyr: forbudt på de almindelige kort

Kort svar: nej, du må ikke lægge et gebyr på, når gæsten betaler med de almindelige danske betalingskort, og det gælder også på nettet.

Enkelte korttyper, fx firmakort, er undtaget, og selve forbuddet står i betalingslovens § 121, stk. 3. Hvor konkret det kan blive, viser en afgørelse fra oktober 2023 om en restaurant i København, der havde opkrævet et gebyr på 21,33 kr. for en betaling med Visa/Dankort. Restauranten forklarede, at det skyldtes en fejl i udbyderens betalingssystem. Styrelsen påbød alligevel restauranten at ophøre med at opkræve gebyrer for betaling med betalingskort. Det er restauranten, der står med påbuddet, også når fejlen sidder i et system.

Knappen, vilkårene og fortrydelsesretten

Kort svar: knappen, der sender ordren, skal vise, at gæsten forpligter sig til at betale, og før købet skal det stå, at fortrydelsesretten ikke gælder for tilberedt mad.

Forbrugerombudsmanden giver eksemplerne "Køb nu" og "Køb med betalingspligt". Det er ikke en formalitet. Efter § 12, stk. 3 er forbrugeren "alene bundet af aftalen eller bestillingen", hvis kravene er overholdt. Lige over knappen skal blandt andet den samlede pris stå i fremhævet skrift, og efter ombudsmandens opfattelse må der ikke være anden tekst imellem.

Så fortrydelsesretten. Køber gæsten på nettet, har hun som udgangspunkt 14 dage til at fortryde. Men forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 4 undtager "levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt", og det dækker som udgangspunkt tilberedt mad. Undtagelsen fritager dig ikke for at sige det: § 8, stk. 1, nr. 12 kræver, at gæsten får at vide, at fortrydelsesretten ikke kan gøres gældende, før aftalen indgås.

Sælger du andet på samme side, fx gavekort eller vin på flaske, er det ikke sikkert, at undtagelsen dækker dem. Her er en rådgivers vurdering pengene værd.

Hvem står bag? Navn, CVR, adresse, mail og telefon

Kort svar: gæsten skal kunne se, hvem hun handler med, og hvordan hun får fat i dig. Forbrugerombudsmanden opregner under oplysningspligter navn, CVR-nummer, fysisk adresse, e-mail og telefon og skriver, at en kontaktformular ikke er nok. Oplysningerne skal være nemme at finde, fx på forsiden eller ét klik derfra. Reglerne står i forbrugeraftalelovens § 8, markedsføringslovens § 6 og e-handelslovens § 7.

Drives restauranten af et selskab med et andet navn end skiltets, er det navnet i CVR, der skal stå. Ombudsmanden har med henvisning til e-handelsloven bedt en række virksomheder om at sætte e-mailadresse og CVR-nummer tydeligt på hjemmesiden.

Nyhedsbrev og SMS: spørg først, og sig hvad du spørger om

Kort svar: du må ikke sende tilbud på mail eller SMS uden et forudgående samtykke, og gæsten skal kunne trække det tilbage let og gratis.

Elektronisk post dækker ifølge Forbrugerombudsmanden både mails og SMS-beskeder, men også chatbeskeder og push-beskeder fra apps. Ombudsmandens vejledning om spamforbuddet tilføjer tre ting: et felt, der er krydset af på forhånd, giver ikke et gyldigt samtykke. Samtykket skal holdes adskilt fra handelsbetingelserne. Og det skal være specificeret, så gæsten ved, hvad hun siger ja til. En ny kanal, fx SMS oven i mail, kræver som udgangspunkt et nyt samtykke, så spørg om mail og SMS hver for sig.

Loven har en snæver undtagelse for tidligere kunder, men alle betingelserne skal være opfyldt, blandt andet at gæsten kunne sige nej, da hun gav dig sin mailadresse.

Cookies, måling og privatlivspolitik

Kort svar: Google Analytics, en Meta-pixel og lignende må først gå i gang, når gæsten har sagt ja.

Cookiebekendtgørelsens § 3 forbyder at lagre eller hente oplysninger på gæstens udstyr uden samtykke givet på et oplyst grundlag, og gæsten skal have en umiddelbart tilgængelig adgang til at afslå. Teknisk nødvendige cookies, typisk dem der husker kurven, er undtaget efter § 4. Datatilsynet nævner besøgsstatistik og personaliserede annoncer som eksempler, der kræver samtykke, og skriver, at samtykket skal kunne trækkes tilbage lige så let, som det blev givet. Plus denne sætning:

Gæstens navn, telefon og adresse er en sag for sig. Som restaurant er du typisk dataansvarlig for de oplysninger, og Datatilsynet beskriver oplysningspligten sådan, at du på eget initiativ skal give gæsten en række oplysninger, når du indsamler oplysninger om vedkommende. Det sker typisk i en privatlivspolitik, som der linkes til fra bestillingssiden.

Øl, vin og aldersgrænser: en ja-boks er ikke nok

Kort svar: sælger du alkohol på bestillingssiden, skal alderen kontrolleres, før salget gennemføres.

Efter loven om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år må alkohol med 1,2 % eller mere ikke sælges til personer under 16 år, og alkohol over 6 % ikke til personer under 18 år. Grænsen på 6 % gælder fra 1. april 2025; før lå den på 16,5 %. En almindelig pilsner ligger typisk under, et glas vin over. Ved fjernsalg kræver lovens § 2 a, stk. 3 og 5, at sælgeren driver "et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres", at kunden har den rette alder.

Sådan hjælper Smaqly, og hvad du selv skal tjekke

Et system kan gøre det let at gøre det rigtige. Det kan ikke gøre det for dig. Her er, hvad der findes i Smaqlys online bestilling i dag, og hvor du selv skal ind.

• Smiley. Under Indstillinger er der et felt til dit link på findsmiley.dk. Er det udfyldt, viser bestillingssiden et link til kontrolrapporten i bunden af siderne og på kontaktsiden, med et lup-ikon og aldrig en smiley. Feltet tager kun imod links til findsmiley.dk og Fødevarestyrelsen. Dine andre kanaler skal du selv huske.
• Allergener. De 14 allergener markeres på hver ret og vises på menuen, og checkout henviser til allergenoplysningerne. Markeringen sidder på retten, ikke på det enkelte tilvalg.
• Vilkår og fortrydelsesret. Smaqly laver handelsbetingelser og en privatlivspolitik ud fra en standardtekst med navn, CVR og kontakt fra dine indstillinger. Mangler CVR-nummeret, står der, at det mangler. Under knappen i checkout er der et link til handelsbetingelserne og en linje om, at fortrydelsesretten ikke gælder for tilberedt mad. Læs standardteksten, og tjek, at den passer til, hvordan du faktisk tager imod betaling og leverer.
• Samtykke. Gæster med en konto bliver i checkout spurgt om mail og SMS i to felter, der ikke er krydset af på forhånd.
• Cookies. Har du sat Google Analytics, Google Ads, Meta eller TikTok op, viser siden et cookie-banner, hvor "Kun nødvendige" og "Acceptér alle" står lige synligt, og målingen starter først efter et ja. Ansvaret for løsningen er stadig dit.
• Knappen. Bestil-knappen hedder "Køb nu".
• Alkohol. Retter kan markeres som 16+ eller 18+. Indtil Smaqly har en rigtig alderskontrol, kan de ikke købes online, over telefonen eller i en gruppebestilling, kun i kassen, i kiosken og ved QR-bestilling ved bordet, hvor personalet kan se legitimation.

Priser, gebyrer og knappens tekst er de steder, hvor du selv skal kigge efter, uanset hvilket system du bruger. Det er dér, scenen fra mandag morgen gik galt.

Vil du se felterne med din egen menu, kan du booke en demo. Hvad et bestillingssystem ellers skal kunne, står i guiden til online bestillingssystemer. Og tag konkrete spørgsmål om din egen side med til en rådgiver. Reglerne her er udgangspunkterne, ikke dit tilfælde.