Egen app eller bestillingsside? Det har din restaurant faktisk brug for

Det er mandag aften, og grillen i baggården er slukket. Ejeren af en lille takeaway sidder på en ølkasse bag boden og læser et tilbud: jeres egen app i App Store og Google Play, med menukort, stempelkort og push-beskeder. 80.000 kr. for at bygge den og et beløb hver måned til drift. Det lyder som det, kæderne har.

Før hun svarer, tæller hun de restaurant-apps, hun selv har på telefonen. Der er én, fra en kæde, hun bruger hver uge. Alle andre steder har hun bestilt via Google, et link fra en ven eller en QR-kode på en pose.

Scenen og beløbet er opdigtet. Vi har ikke et pålideligt markedstal for, hvad en restaurant-app koster, og prisen afhænger af, hvad den skal kunne. Men spørgsmålet er ægte.

Kort svar: de fleste har brug for en bestillingsside, få for en app

De fleste restauranter har brug for en god bestillingsside på eget domæne, ikke en egen app. En app giver mening, når mange stamgæster bestiller ofte, og når der er penge og folk til at holde den i live. Det gælder typisk kæder, sjældent den enkelte pizzeria.

Tre ting bliver ofte blandet sammen:

• Egen app: et program til iPhone og Android, som gæsten henter i App Store eller Google Play.
• Bestillingsside på eget domæne: restaurantens egen webshop til mad, som åbner i browseren.
• Web-app: den samme bestillingsside lagt på hjemmeskærmen med eget ikon. Fagordet er PWA.

Sådan bestiller gæsten i virkeligheden

Gæsten bestiller sjældent ved at åbne en app. Hun søger på Google, trykker på et link eller scanner koden på posen, og så vil hun se menuen med det samme.

Den sultne nabo trykker på bestillingslinket i din Google-profil. Kollegaen sender et link i frokostgruppen. Stamgæsten scanner QR-koden på sidste uges pose. Alle tre veje begynder i browseren. Fører linket til en bestillingsside, står gæsten med menuen foran sig. Fører det til en app, hun ikke har, venter hun på en download.

En app skal man hente. En bestillingsside skal man bare finde. Hvert ekstra trin mellem sult og bestilling er et sted, hvor gæsten kan falde fra.

Og en ny gæst har aldrig din app. Appen når kun dem, der allerede kender dig så godt, at de har hentet den, og dem kan du lige så godt nå med et link. Hvordan du giver stamgæsterne den genvej, står i guiden om flere direkte bestillinger.

Egen app: det, der ikke står i tilbuddet

En egen app er ikke en engangsudgift. Den skal bygges til to slags telefoner, godkendes af to butikker, følge med, når styresystemerne skifter version, og markedsføres, før nogen henter den.

Skal appen vise samme menu og priser som din bestillingsside og kasse, skal den også kobles til dit system. Ellers retter du menukortet to steder.

Så kommer kontiene. Apple opgiver selv sit udviklerprogram til 99 USD om året, og en virksomhed skal have et D-U-N-S-nummer, så Apple kan bekræfte, hvem den er. Se Apples side om tilmelding. Google Play tager et engangsgebyr på 25 USD, ifølge Googles hjælpeside. Beløbene er små, men nogen skal eje kontiene.

Apples retningslinjer siger, at en app skal være mere end en ompakket hjemmeside, og at apps bygget på en kommerciel skabelon afvises, medmindre den, der ejer indholdet, selv sender dem ind. Det står i punkt 4.2 og 4.2.6 i Apples retningslinjer. En skabelon-app skal altså som udgangspunkt udgives i restaurantens eget navn. Alternativet er én fælles app med en side pr. restaurant, og så er det ikke din egen app.

Apple gennemgår desuden alle apps og opdateringer, der sendes ind, også fejlrettelser. Se Apples side om App Review. Den dyreste post står sjældent i tilbuddet: at få gæsterne til at hente appen. Uden plakater, rabatter og personale, der spørger ved disken, bliver det et flot ikon på få telefoner.

Bestillingssiden på eget domæne: den dør, Google kan finde

En bestillingsside på dit eget domæne er en almindelig hjemmeside. Google kan finde den, du kan linke til den overalt, og adressen er din, også hvis du skifter system.

Google skriver, at du kan føje links til din virksomhedsprofil, som fører kunderne til de websider, hvor de kan bestille, og at linkene vises på Google Søgning og i Maps. Se Googles vejledning. Samme adresse kan stå i Instagram-biografien og som QR-kode på posen. Et link til en bestillingsside åbner menuen hos alle. Et link til en app virker kun direkte hos dem, der har den.

I Smaqly ligger bestillingssiden på dit eget domæne med SSL og hosting. Du køber selv domænet og peger det på Smaqly, og siden har restaurantens oplysninger bygget ind til søgemaskinerne. Hvad systemet bag siden skal kunne, står i guiden til online bestillingssystemer.

Web-appen: et ikon på hjemmeskærmen uden en app-butik

En web-app er en bestillingsside, der kan lægges på hjemmeskærmen og åbnes som en app, med eget ikon og uden browserens adresselinje. Den hentes ikke i en butik og skal ikke godkendes.

Teknikken er ikke ny. WebKit-holdet bag Safari skriver, at man siden den første iPhone har kunnet lægge en hjemmeside på hjemmeskærmen, i dag via Del og Føj til hjemmeskærm, og at en side med en såkaldt manifestfil så åbner som en app. Se WebKits gennemgang. På Android tilbyder browseren selv at installere siden.

Begrænsningerne skal med. På iPhone kommer der ingen automatisk invitation fra browseren, så gæsten skal selv vide, at det kan lade sig gøre. Web-appen findes ikke i App Store. Og på iPhone kræver push, at web-appen ligger på hjemmeskærmen, og at gæsten har sagt ja. Den mulighed kom først med iOS 16.4.

Men web-appen er den samme side som bestillingssiden. Gæster, der aldrig lægger den på hjemmeskærmen, mister ingenting.

Push, SMS eller mail: hvad når frem, og hvad må du sende?

Push er appens stærkeste argument, men det er ikke en gratis kanal. Gæsten skal give tilladelse på telefonen, og markedsføring med push kræver samtykke på samme måde som SMS og mail.

Forbrugerombudsmanden skriver, at markedsføring kræver modtagerens samtykke på forhånd, og at det ikke kun gælder mail og SMS:

Reglen gælder henvendelser med markedsføring, så en besked om, at maden er klar, er noget andet end et tilbud på fredagens menu. Læs Forbrugerombudsmandens vejledning, før du sender det sidste.

Smaqly sender ikke push til gæster i dag. Ordresiden opdaterer sig selv, og gæsten får SMS, når ordren er accepteret, klar eller sendt, og hvis den bliver forsinket eller afvist. Ud over planens inkluderede SMS-forbrug kræver SMS en betalingsaftale. Slår du SMS fra, kommer beskederne på mail. Mailkampagner går til gæster, der har sagt ja, og SMS-kampagner kræver betalingsaftalen. Samtykke til mail og SMS gemmes hver for sig. Se markedsføring i Smaqly.

Hvornår giver en egen app mening?

En egen app giver mening, når tre ting er sande på én gang: mange stamgæster bestiller ofte, appen kan noget, bestillingssiden ikke kan, og der er budget til at holde den i live i flere år.

Det beskriver typisk en kæde med flere adresser, et fælles loyalitetsprogram og gæster, der bestiller hver uge. Dér kan et ikon og en push-besked flytte noget, og udgiften deles af mange restauranter. For den enkelte restaurant, hvor de nye gæster kommer fra Google, ser regnestykket anderledes ud.

Det hyppigste argument for en app er loyalitet. Et stempelkort behøver ikke en app. I Smaqly samler gæsten stempler og point på bestillingssiden, når ordren er betalt eller udleveret, og når stempelkortet er slået til, kommer et link til det med i ordrebekræftelsen på mail. Se stempelkort og gavekort.

Står du med et app-tilbud, så svar på fem spørgsmål først:

1. Hvor mange af mine gæster bestiller mere end én gang om ugen?
2. Hvad skal appen kunne, som min bestillingsside ikke kan?
3. Hvem opdaterer appen om to år, og hvem betaler for det?
4. Hvordan får jeg gæsterne til at hente den?
5. Hvad koster det hele over tre år, ikke kun det første?

Kan du ikke svare klart, så start med bestillingssiden. Den er ikke spildt, hvis du senere får en app. Gæster, der finder dig på Google, lander stadig dér.

Sådan ser Smaqlys bestillingsside ud på telefonen

I Smaqly er bestillingssiden og web-appen det samme: restaurantens egen side på eget domæne, som gæsten bruger i browseren eller lægger på hjemmeskærmen.

Lægger gæsten siden på hjemmeskærmen, får den restaurantens navn, og på dit eget domæne står Smaqly ikke i navnet. Ikonet er et kvadratisk app-ikon, du uploader i dashboardet. Ellers bruges dit logo på din brandfarve. På Android viser siden efter et par sekunder en bjælke med knappen Installer, og på iPhone viser den, hvordan man gør: tryk på del-ikonet og vælg Føj til hjemmeskærm. Lukkes bjælken, kommer den først igen efter en uge. I gæstens konto ligger også en knap til at installere siden som app.

Det, en app plejer at love, ligger også på siden: konto med engangskode på mail, gemt adresse og Bestil igen. Ordresiden følger ordren, til den er klar eller leveret, og har du egne bude, kan gæsten følge bilen på kortet. Siden findes på dansk og engelsk.

Muligheden for at lægge siden på hjemmeskærmen følger med bestillingssiden. Flex koster 0 kr/md i fast pris, og af onlinesalget går 0,96 % til Smaqly. Fast koster 499 kr/md. Smaqlys priser er ekskl. moms, og procenten gælder kun online betalte ordrer. Betalingsgebyrer trækkes direkte i betalingen og fremgår af din betalingsaftale med Surfboard. Alle priser og vilkår står på prissiden. Se også skabelonerne, eller læs om online bestilling i Smaqly.

Og ejeren på ølkassen? Hendes svar behøver ikke være nej, bare ikke endnu. Først en bestillingsside, et link i Google-profilen og en QR-kode på posen. Om et år kan hun se, hvor mange der bestiller hver uge, og om de tal kan bære en app.